Bakspejl: Ulykken i Parken

I dag tager vi et kig i bakspejlet og hiver en kamp frem som blev historisk for andet end fodbolden. En 24-årig mand omkom efter et fald på mange meter for øjnene af mange chokerede vidner.

FC København og Viborg FF mødtes i 2004/2005 i en kamp der huskes for en tragisk ulykke. Kampen blev afbrudt efter godt 70 minutters spil, da en tilskuer faldt fra øverste til nederste afsnit på C-tribunen.

Kampens dommer, Knud Erik Fisker, valgte at afbryde kampen efter ulykken og efterfølgende at fløjte kampen af.

Ulykken skete umiddelbart efter at FCK-anføreren Bo Svensson havde fået det røde kort. Manden har muligvis klatret op på et hegn på tribunen i ophidselse over udvisningen.

Det var FCK-spilleren Magne Hoseth, der gjorde Knud Erik Fisker opmærksom på, at en tilskuer var faldet ned. FCK-spilleren havde set episoden fra banen.

Tilskueren døde senere af sine kvæstelser, og dermed så vi den første personulykke på et dansk stadion med dødelig udgang. I respekt for den afdøde og hans pårørende blev kampene i den efterfølgende runde indledt med ét minuts stilhed.

DBU's disciplinærudvalg besluttede efterfølgende, at kampen hverken skulle genoptages eller spilles om. Stillingen 0-0 ved kampens afbrydelse blev fastsat som kampens resultat.

Forslag til et bakspejl? Kontakt redaktionen

Mesterskabsspil

  K V U T Mål P
mere
1.FCK (MP)29184760-3258
2.FCM29184754-3658
3.FCN29168556-2956
4.BIF29168555-3256
5.AGF29911936-4138
6.SIF29951535-4532

Kvalifikationsspil

  K V U T Mål P
mere
1.VFF291071235-4337
2.RFC298111039-4735
3.LBK29881336-5132
4.VB (O)29791329-3530
5.OB29681532-4526
6.HIF (O)29471826-5719